Jurland & Partners er et moderne og meget utraditionelt bureau, der udelukkende beskæftiger sig med design & web.
Vi har en tro på, at vore kunder selv er bedst til at fastlægge deres egen strategi. Til gengæld er vi gode til at optimere den kreative proces i forbindelse med design samt online aktiviteter. Det er her, vi kan gøre en forskel.
Jurland & Partners er et lille bureau, hvilket vi gør en dyd ud af. Vi vil nemlig være synlige for kunden, da det efter vores mening fremmer dialogen og giver et tættere og bedre samarbejde. Vi har nogle få, men for os meget vigtige regler, som vi gør alt for at efterleve.
Vi vil være troværdige
Vi er fleksible
Vores service skal være tip-top – og gerne lidt til
En aftale er en aftale – og en deadline er en deadline
Det er kombinationen af disse meget enkle principper, vores høje kreativitet samt store viden og erfaring indenfor online markedsføring, der har gjort os i stand til, at løse en lang række opgaver med succes. Et udpluk af dem kan ses under cases.
Det kræver en fokuseret indsats at opnå gode placeringer i søgemaskiner, og det stiller nye og større krav til dit websites tekster og teknik. Skal du have succes med dit website, skal det optimeres til søgemaskinerne.